Volden i København er faldende #Overgrund
Statistikkerne siger at volden i København er faldende. På
Station 1 har det i pressen været refereret at de endda bruger
udtrykket at "Det er nærmest umuligt at opdrive et blåt øje". Og det
er jo godt; man bliver glad, når man hører sådan noget. Jeg kan ikke
undgå at føle at min generation (som jo er i "slagsbror-alderen")
alligevel ikke er så tosset endda.
Men i nat oplevede jeg noget,
der så ganske ødelagde denne fine stemning. Bilen er parkeret på Nørre
Allé i 50 minutter. Da jeg vender tilbage, er taget ødelagt og nogen
har prøvet at starte bilen. Det er tydeligt nogle amatører - dels
kunne de sagtens have været kommet ind af en dør, dels er det
ikke lykkedes dem at starte bilen (de har bare revet tre ledninger
løse). Eneste svagt formildende omstændighed er at de hverken har
stjålet radioen, kassettebåndene, eller den pose med cd'er jeg havde
liggende.
Efter at have prøvet mig frem, får jeg forbundet de tre ledninger
korrekt til tændingslåsen, starter bilen og triller hjemad. Det er
koldt og tagets strimler slår hårdt. Blinklyset virker ikke; jeg
regner med at de i deres tyveriforsøg har fået brændt en sikring af.
Da jeg kommer hjem sprætter jeg en stor sort plastikpose op og
klistrer på, så det ikke kan regne ind. Så går jeg indenfor i varmen,
fyldt af harme. Hvorfor dog smadre en 2cv's tag og prøve at starte
den? Hvad er pointen? Min naïve tro på det gode i mennesket svinder
lige så stille ind, og så kommer jeg i tanke over hvor meget bilen
egentlig har været udsat for:
- Forsøgt stjålet; bule i dør, rat ødelagt.
- Væltet om på siden(!); smadret sidespejl, skærme bulet.
- Dæk snittet op. Og nu:
- Forsøgt stjålet; tag smadret.
Øv, øv, øv! Jeg brækker mig mig mennesker der opfører sig så latterligt. Og jeg begynder at forstå hvorfor de går så meget ind for skydevåben i USA.
Det mest skræmmende er hvad det de gør, gør ved mig!
Add comment
How to in excruciating detail…
To avoid spam many websites make you fill out a CAPTCHA, or log in via an account at a corporation such as Twitter, Facebook, Google or even Microsoft GitHub.
I have chosen to use a more old school method of spam prevention.
To post a comment here, you need to:
- Configure a newsreader¹ to connect to the server
- Open the newsgroup called
¹ Such as Thunderbird, Pan, slrn, tin or Gnus (part of Emacs).koldfront.dk
on port1119
using nntps (nntp over TLS).lantern.koldfront
and post a follow up to the article.Or, you can fill in this form: