Overgrund - alt muligt & ingenting Uafhængig af økonomiske og politiske interesser.
Google!
Nattens cykeltur...
Politi 17-jan-1999, 1:34 , asjo:

Under nattens cykeltur passerede jeg en HT-bus som holdt stille med katastrofeblinket på. Bag den holdt en Politibil og inde på fortovet stod nogle politifolk og en hel del unge, festklædte og højttalende mennesker.

"Og så stak han armen ud", hørte jeg én forklare, mens jeg kørte forbi (og skævede ned på min forlygte, der har det med at gå ud).

Image først med abonnementsfri internet adgang (nu kun minut-afgift!)
World Wide Web 8-jan-1999, 11:32 , asjo:

Image Scandinavia er den første danske internetudbyder der tilbyder adgang til internet, hvor betalingen alene er baseret på minutafgiften; det fremgår af en pressemeddelelse Image har udsendt i går.

Det hedder 1049 Light og koster 22/11 øre i minuttet med en opkaldsafgift på 10 øre. Tilmelding er gratis (og kan kun ske via nettet) men hvis man ikke betaler via PBS kommer man af med et gebyr på 5 kr. per faktura (en per måned).

Man får ikke nogen postkasse og heller ingen hjemmeside med, men smtp (udgående post), news samt www-proxy er der adgang til.

get2net bli'r til en portal...
get2net 8-jan-1999, 11:17 , asjo:

get2net's hjemmeside er blevet til en portal - det er vist et stykke tid siden, men jeg har først set den nu. Hmm. Umiddelbart synes jeg at designet er rodet, og så bruger de frames! Hvor mange store sites på nettet bruger stadig den forskrækkelige teknologi? - De burde have læst Jakob Nielsens "Why frames suck" alertbox!

Ny PowerMac G3!
Mac 6-jan-1999, 21:52 , asjo:

Apple har lanceret en ny PowerMac G3 - udseende (den er anderledes, men ikke for anderledes) og specifikationer ser godt ud; skriv mig op til én, når Linux kører på den. Det er godt nok lidt bekymrende at den har en ATI-grafik chip... (ATI er vist ikke så flinke til at udlevere specs til udviklere af fri software), men lad os nu se!
Nyt: Hvis man kigger på XFree's sider kan man se er at er ATI support i XFree - det er åbenbart ikke så slemt!

Sjovt nok skiftede jeg vinduesrammefarve fra en lidt kradsbørstig rød til en blå der til forveksling ligner den nye Macs farve igår - mærkeligt tilfælde... :-)

Ny stat: Euroland!
Euro 4-jan-1999, 12:49 , asjo:

De danske medier flyder over med nyheder om den nye stat der blev oprettet ved årsskiftet: Euroland.
Skønt landets valuta kun findes i virtuel (elektronisk) form de næste tre år og selvom delregionerne på skrømt lader som om de har deres egen selvstændighed, så ses på sproget allerede et skift: Det hedder ikke Europa længere, det hedder Euroland!
For a parafrasere Hunter S. Thompson: "The hog is out of the tunnel, bubba! The fat is in the fire!! Fear and loathing in the united states of Europe: Euroland!"

TV 2 på nettet!
TV 2-jan-1999, 15:22 , asjo:

TV 2 (den danske tv-station, ikke at forveksle med Danmarks kedeligste orkester TV-2) har en lille sød ting på forsiden af deres website - nemlig et billede af hvad de sender lige nu - fin, sjov, lille idé!

Vinyl farligt?
Vinyl 2-jan-1999, 15:18 , asjo:

DR/Nyheder skriver i dag at vinyl måske er allergifremkaldende!! Dårligt nyt for fladhjulsentusiaster og andre pladevendere... Dog, heldigvis, handler det vist primært om vinyl brugt som byggemateriale og ikke nødvendigvis som musiktransportør. Pyh!

Freshmeat omdesignet, lukket og åbnet igen!
Freshmeat 2-jan-1999, 11:52 , asjo:

Freshmeat et anbefalelsesværdigt annonceringssite for ny software - primært for unix/Linux software - er blevet redesignet og skrevet om fra bunden. Efter det nye design blev introduceret, på den første dag i det nye år, modtog ham der kører stedet så mange nedsættende kommentarer, at han besluttede at lukke! 4 timer senere havde han dog fået så mange positive tilkendegivelser, at han genåbnede...

Sådan en historie provokerer både til eftertanke om hvordan folk der ikke betaler for en ydelse alligevel ofte føler at have "ret" til at brokke sig ud over alle grænser; men også over det ansvar man har for ikke at råbe "Ulven kommer", og bare lukke fordi man bliver svinet til..

Godt Nytår!
Overgrund 2-jan-1999, 11:51 , asjo:

Godt Nytår - og velkommen til Overgrund! Overgrund er et lille projekt, der ikke regner med at blive til noget - men tanken er at hugge konceptet fra SlashDot og lave noget lidt i samme stil, men dog nok med en anden drejning, på dansk.

Så man (det er journalistisk for "du" (dog, nogle gange bruger de det istedet for "jeg" - det er fame' indviklet)) er meget velkommen til at bidrage med forslag til indslag og links! E-post til asjo@diku.dk.

Danske nyheder
DR/Nyheder
Politiken
Information
ComOn
Børneradio

Udenlandske nyheder
SlashDot
Wired
c|net
N.Y. Times
Linux daily news
LinuxToday
mozillaZine
Freshmeat
UseIt

Musik
D:A:D
Laura Illeborg
The Naked
Bob Dylan
Expecting Rain
Rock On
EMI-Medley

Film
Scope
IMDB

Andet
Magnetic Ink
WebPage Design

Om...
"Overgrund" er lavet for sjov. Konceptet er tyvstjålet fra slashdot.org, men designet hér må jeg selv tage skylden for... Idéen er at lave noget på dansk. Send mig en email hvis du har en nyhed eller noget andet du gerne vil bidrage med...