Overgrund Arkiv:
Alt muligt og ingenting

IT ordførere... 07-okt-1999 22:16
Pyyyh. Her til aften har jeg prøvet at finde email-adresserne på de danske folketingspartiers IT ordførere (det så jeg i TV-avisen at det hedder...). På Folketingets web kunne jeg kun finde én ordfører der havde (IT) efter sit navn, De Konservatives Henriette Kjær. Kun én! Derefter tog jeg rundt til samtlige[1] partiers hjemmesider (de bruger frames og pop alle til hobe. Suk!), og for samtlige partier viste det sig umuligt at finde IT ordførerernes navne og email-adresser. Skuffende. Jeg har sendt email/forms til samtlige partier og spurgt efter navn/email på IT ordførerne. Nu får vi se hvem der svarer og hvornår! Det er snart år 2000 - tag jér sammen!
[1] Undtagen Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet.