Overgrund Arkiv:
Alt muligt og ingenting

Mozilla 27-aug-1999 13:10
Mozilla, den kommende www-browser med frigivet kildekode, ser ud til at være godt på vej - "Milestone 9" er lige frigivet. Jeg har prøvet to af de tidligere og de tegnede mine kreationer pænt (hæh!), men manglede en masse funktionalitet. Når den grundlæggende funktionalitet er på plads, tror jeg på at projektets "success" vil stige betydeligt (det er langt mere oplagt at arbejde videre på noget der fungerer rimeligt, end det er at bidrage til noget der ikke rigtigt kan noget endnu for os amatører! :-))

Kammerater! Til arbejdet!
Semestret begynder på mandag fremgår det af "LKNAT" - et meget fornuftigt og dejligt navn til "Lektionsplan på Naturvidenskab", som jo ikke længere kommer på tryk. Det er jo dejligt, vi går jo alle sammen rundt med en webbrowser under armen, og den er dejlig nem at bladre frem og tilbage i, overstrege og sætter noter i margenen i. For min skyld måtte de hellere spare et nummer eller to af Hovedområdet væk. Lektionskataloget blev læst og brugt en del mere intenst end Hovedområdet...
Nå, men måske skulle man prøve at tage sig sammen for en gangs skyld?