Overgrund Arkiv:
Alt muligt og ingenting

Image først med abonnementsfri internet adgang (nu kun minut-afgift!) 08-jan-1999 11:32
Image Scandinavia er den første danske internetudbyder der tilbyder adgang til internet, hvor betalingen alene er baseret på minutafgiften; det fremgår af en pressemeddelelse Image har udsendt i går.

Det hedder 1049 Light og koster 22/11 øre i minuttet med en opkaldsafgift på 10 øre. Tilmelding er gratis (og kan kun ske via nettet) men hvis man ikke betaler via PBS kommer man af med et gebyr på 5 kr. per faktura (en per måned).

Man får ikke nogen postkasse og heller ingen hjemmeside med, men smtp (udgående post), news samt www-proxy er der adgang til.