koldfront

Kuplen #Overgrund

🕕︎ - 2000-01-10

Forestil dig en stor glaskuppel. Kæmpestor. Solen blinker i den, den er helt blank, men stadig gennemsigtig. Overfladen begynder at krakelere...

... overfladen krakelerer som en af de dér sikkerhedsruder som ikke splintres men bare bliver mælkehvid og opdelt i millioner af bittesmå stykker. Man kan ikke længere se gennem overfladen, men kuplen står endnu.

Der bliver helt stille. Man kan høre en knappenål falde til jorden - men det gør den ikke, den bliver hængende højt hævet over kuplen som var tyngdekraften ophævet.

Efter et stykke tid begynder kuplen at sitre. Først helt stille, så gradvis en lille smule mere. Hele den enorme kuppel står og sitrer et par sekunder.

PUUUF De millioner og atter millioner af små stykker glas som kuplen er delt i falder fra hinanden og ned, i noget der ligner et kæmpe regnvejr. Jorden under kuplen er nu dækket af et tæppe af små glasstykker - en enorm cirkel af pulveriseret glas.

Kort efter det sidste glasstykke er landet og har lagt sig til rette på jorden, vipper knappenålet lidt, og falder så.

Den falder og falder og falder. Det tager hundrede år eller mere. Til sidst lander den præcis i centrum af cirklen. Nålen dirrer let, stopper så og alt bliver igen stille.

Helt stille.

Add comment

To avoid spam many websites make you fill out a CAPTCHA, or log in via an account at a corporation such as Twitter, Facebook, Google or even Microsoft GitHub.

I have chosen to use a more old school method of spam prevention.

To post a comment here, you need to:

¹ Such as Thunderbird, Pan, slrn or Gnus (part of Emacs).