koldfront

Er Linux godt?

Bemærk venligst at dette lille dokument er skrevet for efterhånden mange år siden og ikke er opdateret løbende; diverse detaljer kan derfor være upræcise eller måske ligefrem forkerte nu.

Efter min mening er svaret mere entydigt ja, nu.

Der er efterhånden en hel del mennesker der overvejer at skifte fra deres nuværende styresystem til Linux.

Ofte starter man med at spørge nogen man kender, eller med at spørge på nettet, om Linux er godt.

Det er ikke et spørgsmål der kan besvares på to sekunder!

Dette er et forsøg på at give mit personlige bud på hvad svaret kan være og hvilke forudsætninger og faktorer jeg synes der spiller ind.

Bemærk: Denne side er langt fra færdig. Kommentarer til det nuværende indhold og ideer til yderligere indhold modtages meget gerne.

Det korte svar på spørgsmålet "Er Linux godt?" er: "Ja".

Men de fleste der stiller spørgmålet burde i virkeligheden spørge: "Er Linux en god idé for mig?", "Kan Linux det, jeg har brug for af et styresystem?", "Skal jeg prøve Linux?" eller måske "Skal jeg skifte til Linux?"

Dét svarer man ikke på med et enkelt ord!

For at kunne svare nogenlunde kvalificeret, må man gøre sig klart hvad spørgerens behov er, hvilke kvalifikationer vedkommende har, hvor meget gå-på-mod vedkommende har, hvor stor evne og lyst til at tilegne sig ny viden der er til stede, og sikkert flere andre ting.

Derefter må man så se på, hvad Linux og specielt på hvad de programmer der kører på Linux kan - og om det kan bruges i det specifikke tilfælde.

De fleste der overvejer at skifte til Linux bruger Windows i dag. Dette vil afspejles i større eller mindre grad i det følgende.

Udover at Linux virker på det vi normalt kalder "Windows pc'ere" (x86-maskiner: 486, Pentium, AMD, Cyrix og hvad de ellers hedder) kører Linux også på de fleste PowerMacs, Alpha-baserede maskiner, og desuden er Linux flyttet til både Sparc og MIPS-processorerne. Man må dog nok sige at Linux er bedst testet på x86-platformen.

Lidt fakta

Først lidt fakta: En af de grundlæggende ting ved Linux er, at det er fri software. Det betyder blandt andet at Linux ikke koster penge - de fleste programmer man benytter under Linux er ligeledes fri software.

Der findes en hel række forskellige Linux distributioner. En distribution består af selve Linux kernen sammen med et installeringssystem og en masse pakker der indeholder alle mulige og umulige programmer. Nogle af de mest populære distributioner er RedHat Linux, Debian GNU/Linux og SuSe.

Linux kan installeres sideløbende med Windows - på en harddisk for sig, eller på den samme harddisk. Gør man det, kan man, når man tænder maskinen, vælge om man vil starte Windows eller Linux.

Windows programmer kan ikke umiddelbart afvikles under Linux[1].

Ting Linux har

Ting der kan holde dig fra Linux

Alternativer?

Der findes andre frie styresystemer. Nogle af dem er: FreeBSD, NetBSD og OpenBSD. Jeg har ingen praktisk erfaring med nogle af disse, så ulemper og fordele vil jeg ikke komme ind på. Grunden til at jeg ikke har prøvet nogle af dem er på ingen måde teknisk, det er alene filosofi. Jeg kan bedre lide GNU Public License, som Linux er under, end jeg kan lide *BSD licensen.

Der findes også kommercielle alternativer. For eksempel BeOS, MacOS, Windows. Fælles for disse er typisk at de kun findes til en eller få maskinarkitekturer.

Fodnoter

[1] Der er et projekt, der hedder Wine, som er under udvikling, som gør at Windows programmer kan afvikles på Linux. Om dette er brugbart for præcis de Windows-programmer du bruger er ikke sikkert - så man må nok generelt sige at Windows er bedst til at afvikle Windowsprogrammer.

Et andet, kommercielt, projekt VMWare gør at man kan køre både Linux og Windows samtidig (hvis man har en rimeligt kraftig maskine).

0.0015 s
webcustodian@koldfront.dk