Første episode: Jeg kommer vandrende ned af Gammel Kongevej
om aftenen med walkman'en
i lommen og ørepropperne i. Et
stykke foran mig er der en der er ved at krydse gaden. Han
har retning mod mig, så jeg trækker ind til siden, så han
kan få lidt fortov at lande på. Da han når fortovet siger
han henvendt til mig: "Må jeg spørge dig om noget?". Han
ligner en der er faret vild og ikke kan finde hjem til
midten af 80'erne. Jeg tager ørepropperne ud og siger "Ja".
"Hvad hører du?" "Øh, Tom
Petty" (mærkeligt spørgsmål).
"Hvad??" "Tom Petty." Han genkender åbenbart ikke navnet og
åbner i stedet en mappe han har under armen og spørger: "Har
du nogen sinde prøvet at tage sådan en test?" Jeg kigger ind
i mappen og ser nogle kopierede sider blandt andet med
teksten "livsglæde". "Nej, og det har jeg heller ikke lyst
til." Går videre og sætter ørepropperne i. Han ville vist
ikke spørge om vej til 80'erne alligevel.
Anden episode: Aftenen efter går jeg igen en tur. Denne gang
er det U2/Miss B. Haven
der okkuperer mine tanker. Ved Planetariet står en pige i
en lang sort jakke med hætte på. Da jeg skal til at passere
hende vender hun sig mod mig og siger: "Må jeg stille dig et
spørgsmål?" Jeg tager propperne ud af ørerne og svarer: "Det
kommer søreme' an på hvad!" Hun ligner ikke umiddelbart en
der er faret vild. Hun holder en lille hvid seddel frem mod
mig, fotokopieret, og spørger: "Har du nogensinde prøvet
sådan en test?" "Hvad handler det om? Jeg blev også stoppet
igår". Jeg læser på sedlen: "Livsglæde", "Dianetik" og noget
mere...
"Du kan teste om du har det godt, hvordan dit liv er..."
"Alt det ved jeg i forvejen." Begynder at gå. Hun nærmest
råber efter mig: "Men ved du hvordan andre ser dig?" Mens
jeg sætter propperne i svarer jeg med hævet stemme: "Nej,
det må de om". Jeg er åbenbart prima materiale for
nyrelegiøse bevægelser. Argh.
|