koldfront

PROSAbladet om kvante-computere #language

I PROSAbladet forekommer udtrykket "uvilkårligt store kvanteberegninger" flere gange - hvad pokker menes med 'uvilkårligt'?

'Vilkårligt store' kunne jeg forstå (man kan selv vælge hvor store, altså så store som man ønsker), men 'u-'?!

I en faktaboks forklares hvad qubits (quantum bits) er: "En qubit kan være i en af de to klassiske tilsvande 0 eller 1, eller den kan være i begge tilstande på samme tid. Hvor en klassisk computer med et 4 bit lager kan holde eet tal ud af 24 (=16) mulige, vil en kvantecomputers lager kunne indeholde alle 16 tal på samme tid".

Det umiddelbart forvirrende her er at "24 (=16)". Men det er jo nok bare sætternissen der har glemt at løfte firetallet, så der kom til at stå to opløftet i fjerde potens, 24.

TV2-nyhederne er ikke meget bedre: "Pi er forholdet mellem en cirkels om­kreds og dens diameter, og er kende­tegnet ved at have uendeligt mange decimaler i en vilkårlig rækkefølge." - ahva'?! Hvis rækkefølgen var vilkårlig, var det vel ikke særligt svært at opremse dem?!

Add comment?

Title:

Name:

Email (won't be displayed online):

Text:

0.0211 s
webcustodian@koldfront.dk